Denmark
Vil du være selvstændig ?
Acos Group A/S søger selvstændige Partnere - primært vest for Storebælt.
At blive Partner i Acos er at være selvstændig erhvervsdrivende - med alle de fordele og ulemper det indebærer.
Vores nuværende Partnere har forskellig baggrund, MBA, Intl. Management, Underdirektør, børsmægler med mere, men fælles for alle er, at vi har en livslang ledelses- og salgserfaring på højt plan til DK's top 500 virksomheder. Vores Partnere oppebærer indtægt i takt med at resultaterne skabes, uden loft på mulig indtjening, men også uden indtjenings garanti eller fast løn. Det er vores forventning at du efter en kortere opstartsperiode kan generere en omsætning der resulterer i en indtægt der står mål med dine erfaringer og kvalifikationer.
Som Partner bliver du en del af en stigende succes og trækker på vores fælles netværk, markedsføring, systemer o.m.a. Produkterne er skabt, virker og skaber gode kunderelationer. Kig på vores referencer, så er du ikke i tvivl, ligesom vores dokumenterede resultater bør tage pusten fra enhver!
I dit bagland får du et godt team og erfaren back up samt et antal suveræne eksperter indenfor hvert kategoriområde som alle trækker på samme hammel. Vi praler ikke uden grund med at beskæftige Danmarks dygtigste fagfolk inden for vores udvalgte områder.
Som Partner i Acos Group A/S køber du en aktiepost på nogle procent. Aktiebesiddelsen er betinget af din aktive Account Manager funktion. Prisen for at blive optaget som Partner er Dkr. 45.000,- og indbefatter køb af aktiepost samt et individuelt sammensat uddannelses- og sparringsforløb.
Du er velkommen til at benytte kontorfaciliteterne i Kokkedal, men de fleste arbejdsopgaver kan løses fra et hjemmekontor via en rimeligt opdateret PC og en ADSL linie.
Vi glæder os til at udvikle Acos Group i partnerskab, og håber du har fået lyst til en uforpligtende samtale med os.
Du er velkommen til at kontakte:
Lars Bo Andersen eller Claus Kildegaard på tlf. 70 20 80 09 for aftale om et møde.
Kort om Acos:
Acos er Danmarks største konsulenthus med speciale indenfor optimering af ikke-strategiske omkostninger. Vi har siden 2000 rådgivet og gennemført optimeringer for en lang række af landets største og mest anerkendte virksomheder og organisationer, og har realiseret besparelser der kan få de fleste direktioner til at lytte interesseret.
Acos har blandt andet arbejdet for: Akzo Nobel, ALD, Bankinvest, Combifragt, Det Kongelige Teater, Danfoss Marine Systems, Dansk Røde Kors, DLA Nordic, DLF Trifolium, Esko-Graphics, Gyldendal, HTH Køkkener, Ilva, J&B Entreprise, Kommuneforsikring, Louisiana, PFA Pension, PROSA, Sony Nordic, Struers og York Novenco.



